Støt og deltager i ”Stafet for Livet”

Støt og deltager i ”Stafet for Livet”

15-06-2015

Solrøds Natteravne støtter og deltager i ”Stafet for Livet” på Køge Marina den 20-21.6 med holdet ”Solrød’s Natteravne med venner”. 22 timer - for livet, sammen med dem der overvandt kræften og en lysceremoni for dem som tabte - fra kl. 14 lørdag til kl. 12 søndag.
Vi kunne ikke gøre det alene og derfor er vi gået sammen med Solrød Atletik og Motion – Solrød AM, Natteravnene i Køge samt venner og familiemedlemmer. Sammen er vi nemlig stærkest og når længst.
Det er dejligt at kunne favne og samarbejde bredt, i kampen mod det som alle på et eller andet tidspunkt stifter bekendtskab med – måske ikke lige én selv, men børn, unge ældre – familie, venner og bekendte.
Skulle der være nogen som læser dette og tænker – ”det vil jeg gerne deltage i eller støtte gennem holdet” – køb af lysposer eller deltagelse, så er man velkommen – vi bliver aldrig for mange 
http://www.stafetforlivet.dk/stafet/koege/tilmeldte-hold
Det er ikke en stafet, hvor det handler om at komme først eller løbe på tid. At deltage gå/løbe på en kort eller lang bane 300 eller 600 m er noget de fleste kan overkomme. Hvor meget eller hvor lidt tid man kan bruge i løbet af weekenden er op til hver enkelt – vi er p.t. 17 som har dækket alle tider, så der er ingen grund til at holde sig tilbage 
Hvis nogen skulle have lyst til at sponsere bluser eller andet,  samt trykning af holdnavn på samme til holdet, så siger vi mange tak og vil selvfølgelig kvittere med at nævne giveren. Det kunne også være at donere et beløb pr. omgang der bliver gået – der tælles eksternt, og beløbet går ubeskåret til Stafet for Livet.
Vi finder måske på aktiviteter, så kom og besøg os den 20-21.6 – også selvom man ikke deltager 
For yderligere informationer kan man kontakte undertegnede på mail solveig.kurt2680@gmail.com eller på mobil 30 24 90 92 – helst sms 
Natteravnehilsen og på gensyn
Solveig Grøndahl - holdkaptajn